Giv børnene en julegave til fremtiden

Har du helt styr på, hvad børnene ønsker sig til jul? Og er du allerede i gang med at sende ønsker ud til familien? Vent et øjeblik til du har læst dette her. Det kan være du får lyst til at sætte et fremtidsønske på listen sammen med legetøjet.

Tobi
3 min readNov 12, 2021

En nylig undersøgelse* viser, at hele 62% af danske forældre vælger at give eller ønske sig gaver til deres børn, som kan skabe værdi på længere sigt.

En realitet der også taler ind i tidens trend om at skære ned på overforbrug, og tænke mere langsigtet og bæredygtigt i ens indkøb.

Samtidig ved vi, at det kan være rigtig svært at finde på lige så mange juleønsker, som der er familiemedlemmer med gode intentioner om at glæde børnene. Faktisk siger 29% af forældre, at de har svært ved at finde på ønsker til deres børn, og 35% mener desuden, at det slet ikke giver mening at ønske sig en masse til børnene, så længe de er små.

Større ønsker (og omkostninger) kommer der til gengæld mange flere af senere i barnets liv, når drømmen om en lejlighed, et kørekort eller et studieophold i udlandet måske melder sig.

Så hvorfor ikke skære lidt ned på de fysiske gaver nu og her, og supplere med en gave til barnets fremtid?

Pengejulegaver kan vokse til det dobbelte over tid

Vælger man at give eller ønske sig pengejulegaver til barnets fremtidsdrømme, kan de med fordel investeres. Selv mindre beløb kan faktisk blive til rigtig mange penge i løbet af barnets tid mod voksenlivet.

Sætter du f.eks. en pengejulegave på 100 kr. ind på en investeret Tobi-konto, så vil det beløb være mere end fordoblet over 18 år, og vokset til 241 kr. med et gennemsnitlig årligt afkast på 5%.**

Er julemanden mere gavmild, så du kan investere f.eks. 500 kr. hvert år til jul, så vil dit barn kunne have næsten 14.800 kr. (ca. 5.800 kr. i afkast) på sin investerede børneopsparing efter 18 år. Til sammenligning ville dit barn have omkring 9.100 kr. (ca. 100 kr. i rente), hvis du lod det samme beløb stå på en kontant opsparing i banken.**

Det er da en gave — og en forskel — der er til at forstå!

Mange forældre overvejer allerede investering — er du én af dem?

Vi ved at hele 86% af forældre allerede overvejer eller er i gang med at investere deres børns pengejulegaver — og med god grund, når man kender de fordele, det kan give for barnets fremtid.

Går du med de samme overvejelser, kan du nemt og enkelt starte en investeret opsparing med Tobi. Her er der desuden ingen handelsomkostninger, hvormed det giver mening at investere alle størrelser af beløb hen over året, bl.a. til jul og fødselsdage. Og uden begrænsninger på indskuddet, kan hele familien være med til at muliggør barnets fremtidsdrømme.

Så frem med juleønskelisten — er der plads til et fremtidsønske?

*Undersøgelse af danske forældres (herunder brugere af Tobi) forventninger til køb af og ønsker til deres børns julegaver, foretaget af Tobi i november 2021 (antal respondenter = 483 / 59% er brugere af Tobi)

**Beregningen i denne artikel er baseret på et forventet årligt afkast på 5%, og en bankrente på 0,1% (Mybanker, 12. november 2021). Al investering er forbundet med risiko, og da vi ikke kan spå om fremtiden, kan vi ikke give et garanteret afkast. Historisk set har der dog været et gennemsnitligt årligt positivt afkast på ca. 6 % over de sidste 20 år — også selvom vi har været igennem en finanskrise, dotcom-boble og Corona-pandemi. Tobi tager dertil udgangspunkt i de halvårlige afkastforventninger, der udgives af Rådet for Afkastforventninger.

--

--

Tobi

We help families give their children the best possible start in life.